Jacob Barrett skifter OB ud med Bundesliga-oprykker
Jacob Barrett Laursen skal spille Bundesliga-fodbold efter sommerferien. Han har fået en treårig aftale med oprykkerne fra Arminia Bielefeld. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Den 25-årige OB-back skal efter sommerferien tørne ud for oprykkeren Arminia Bielefeld i Bundesligaen.
Fodboldspilleren Jacob Barrett Laursen vinker farvel til Odense og skal efter sommerferien spille for Bundesliga-oprykkeren Arminia Bielefeld, hvor han har fået en treårig aftale.
Det oplyser OB i en pressemeddelelse.
Den 25-årige venstreback startede karrieren i AaB, inden han skiftede til italienske Juventus.
Opholdet i det norditalienske kastede ikke succes af sig, og Jacob Barrett blev lejet tilbage til OB i Superligaen.
Lejeopholdet blev gjort permanent, og Barrett har tilbragt de seneste syv år i Odense. I den tid har han spillet 127 kampe, scoret otte mål og lavet 16 assister.
- Det har været en fantastisk tid i Odense, hvor jeg nu har været i hele syv år.
- Det siger lidt om, hvor meget jeg holder af klubben, og de folk, jeg har med at gøre hver dag i Ådalen, siger han.
Sportsdirektør i Arminia Bielefeld Samir Arabi udtaler, at klubben har holdt øje med danskeren i lang tid.
- Vi er overbeviste om, at han bliver en god offensiv back. Hans fart og løbepensum passer godt ind i vores spillestil. Vi er glade for, at Jacob har besluttet sig for at komme til Bundesligaen, siger han.
Jacob Barrett Laursen takker Joan Simun Edmundsson, som han spillede sammen med i Odense mellem 2016 og 2018, og som Laursen nu igen bliver holdkammerat med i Tyskland.
- Jeg spillede med ham i Odense for et par år siden, så jeg havde adgang til en masse informationer om Arminia Bielefeld. Så beslutningen om at komme dertil var nem, siger han.
Arminia Bielefeld-træner Uwe Neuhaus glæder sig til at få holdets nye venstreback i gang.
- Jacob har fået en fremragende fodbolduddannelse, og har allerede været i den bedste danske række. Vi ser ham som en beslutsom spiller, der passer godt ind på holdet, siger han.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker