Randers FC's direktør, Jacob Nielsen, er ærgerlig over, at klubben har set sig nødsaget til at fyre cheftræner Ove Christensen.
Træneren reddede i sidste sæson på spektakulær vis Randers fra at rykke ud af Superligaen, men kreditten er brugt op.
- Det er klart, at Ove ikke har fortjent denne afsked, men vi har fundet den nødvendig, siger Jacob Nielsen.
- Vi har sammen med Ove leveret en fantastisk redningsaktion, og nu bliver Ove offer for den situation, vi står i nu. Det gør, at det ikke er værdigt i forhold til den flotte tid, han ellers har haft i klubben, vurderer Randers-direktøren.
Jacob Nielsen vurderer, at den nye cheftræner, Peter Elstrup, sammen med den nye assistent, den tidligere FC Midtjylland-træner Allan Kuhn, kan løfte Randers-truppen, der ikke har vundet i de seneste seks ligakampe.
- De kan samlet set bidrage med det, at vi beholder den knowhow, der er nødvendig, og kendskabet til spillertruppen i den meget tilspidsede situation. Men samtidig kommer der en indpisker med gejst, humør og vindermentalitet.
- Det er meget vigtigt, at vi får en udefra, som kan komme ind, og så er vi sikre på, at det er et stærkt team til at løse den opgave, vi står over for, siger Jacob Nielsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde