Jagt på CL-gulerod splitter danske håndboldklubber
Aalborg Håndbolds direktør, Jan Larsen, vil ikke gamble med klubbens økonomi for at score Champions League-jackpot. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Deltagelse i Champions League bliver mere attraktivt for håndboldklubberne, og det kan føre til oprustning.
Fra 2020/21-sæsonen bliver det økonomisk mere attraktivt for håndboldklubberne at deltage i Champions League, da turneringen har fået en ny tv-aftale.
I den forgangne sæson modtog Skjern Håndbold 450.000 kroner for deltagelsen i Champions League, men om et år vil klubben være sikret minimum 1,58 millioner kroner for at være med i turneringen for Europas 16 bedste håndboldhold. Dertil kommer en bonus per opnået point.
Udsigten til en europæisk jackpot splitter de danske topklubber Skjern og Aalborg på spørgsmålet om, hvorvidt de vil satse lidt ekstra i den kommende sæson i bestræbelserne på at blive danmarksmester for at indløse billet til Champions League. Det siger ledere i de to klubber til Jyllands-Posten.
- Der bliver "run" på i forhold til at komme med i det gode selskab. I Skjern har vi gennem mange år været med i de europæiske gruppespil, og fremover kan vi i så fald være sikre på at tjene gode penge på det.
- Jeg kan ikke udelukke, at vi er villige til at tage en større chance end normalt, fordi vi ved, at der er penge at hente, siger Thomas Klitgaard, der er sportslig rådgiver i Skjern Håndbold.
Mere forsigtig er tankegangen hos Jan Larsen, der er direktør hos danmarksmestrene Aalborg Håndbold.
- Det er tiltrængt med flere penge ind i sporten, og det vil give et markant løft, men vi vil ikke satse uhæmmet og ændre forretningsmodellen af den grund, siger den nordjyske håndboldboss til Jyllands-Posten.
Det Europæiske Håndboldforbund (EHF) vil fra 2020/21-sæsonen årligt udbetale 90 millioner kroner til deltagerne i de tre europæiske klubturneringer. Herreklubberne indkasserer cirka to tredjedele af kagen.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker