Jagten på ny inspiration har fået Jonassen til at vælge Malaysia

Hvorfor stoppe i et job, som du møder glad ind til hver eneste morgen, og hvor du ved store mesterskaber som VM og OL står med gode chancer for at vinde guld?

For den nu forhenværende cheflandstræner i badminton Kenneth Jonassen har det været svære overvejelser, men han kom frem til, at han ville af med noget af det pres, som også følger med. Og så har han behov for at blive inspireret på ny.

- Det var allerhelvedes ambivalente følelser. Jeg har nydt hver dag, men det er også et job, der tærer, fordi jeg lægger så stort et pres på mig selv for at levere resultater til Danmark.

- I sidste ende var det ny inspiration, der trak mig væk. Jeg havde brug for at udfordre mig selv igen, fortæller Kenneth Jonassen.

Det får han rig lejlighed til, når han kort inde i januar tiltræder som træner for de bedste singlespillere i Malaysia.

Den jobmulighed bød sig først, efter at han i september annoncerede sit stop som dansk landstræner. En beslutning, der blev truffet i foråret - flere måneder før OL, der kulminerede med endnu en guldmedalje til Viktor Axelsen.

Arbejdet med den tidligere verdensetter og dobbelte OL-guldvinder er blevet mindre tæt de seneste år, efter at Axelsen sagde farvel til det nationale træningscenter i Brøndby.

Samme skridt har Anders Antonsen og Mia Blichfeldt taget i 2024, men det har kun fyldt en mindre del i Jonassens overvejelser om det danske landstrænerjob.

- Selvfølgelig har det betydet noget i mit arbejde, for der er tale om absolut verdensklassespillere. Men det har ikke vægtet i den endelige beslutning. Havde de stadig været her, havde jeg truffet den samme beslutning, understreger Jonassen.

Antonsen og Axelsen ligger aktuelt nummer to og tre på verdensranglisten. Når Jonassen tiltræder i Malaysia, er nummer syv, Lee Zii Jia, eneste malaysier i top-25 på herre- og kvindesiden.

Jonassen ser dog stort potentiale i talenterne i laget derunder.

- Det er ikke altid et spørgsmål om at vinde guld. Med Axelsen og Antonsen kunne man i realiteten kun skuffe, hvis man ikke vandt guld. Man kunne i hvert fald ikke komme hjem uden medalje. For mig handler det om at maksimere potentialet.

- Min drøm er at føre Malaysias spillere til at opfylde deres ambitioner. Det ultimative er altid at vinde OL-guld, men der er så mange spændende processer før det. Det handler om at flytte deres mænd og kvinder så langt som muligt.

Hvor Jonassen i Danmark har været den øverste træner, træder han i Malaysia et enkelt skridt tilbage og bliver den såkaldte toer i trænerhierarkiet.

- Jeg har det godt med at træde et trin ned og ikke være den, alle peger fingre ad. Der er selvfølgelig også et stort pres her, for Malaysia er et stort badmintonland, men presset er mindre, når jeg ikke sidder som nummer et i stolen.

- Der er også nogle sprogbarrierer, som mit ego ikke skal begrænse. Jeg er der ikke for at promovere mig selv. Jeg ser mig mere som en konsulent, der er der hele tiden til at guide og coache, forklarer Jonassen.

Særligt én ting vil han gerne tage med fra sit danske job til det nye i Malaysia.

- Jeg vil gerne finde en mellemvej mellem den danske metode og den asiatiske. I Danmark har vi en meget individuel tilgang til hver atlet med åben og ærlig kommunikation. Det vil jeg gerne massere ind over tid.

- For mig er menneskelige kvaliteter en af de vigtigste faktorer. Spillerne skal kunne mærke, at jeg vil dem, understreger Jonassen.

Han kan se frem til et noget større setup i Malaysia, der har knap 35 millioner indbyggere. Også lønchecken er større, men det er ikke årsagen til, at Jonassen i en alder af 50 år flytter til den anden side af kloden.

- Selvfølgelig vil jeg ikke løbe fra, at det er et stærkere økonomisk tilbud. Det ville være naivt at tro, at jeg rykkede derover for et tilbud, der var dårligere, men i sidste ende har jeg ikke skelnet til det.

- Penge er én ting, men hvis du ikke kan flytte på tingene i dit job, bliver penge hurtigt irrelevante. Der skal være kød på benet, og det skal være inspirerende, ellers ville jeg pakke min taske og rejse hjem efter seks måneder.

/ritzau/