Jakob Fuglsang var udset til at være den sidste hjælper i bjergene for Team Saxo Banks Tour de France-kaptajn, Andy Schleck.
Men sådan er det ikke gået, og allerede på den første af to stigninger søndag måtte han slippe. Men han afviser, at formen er svigtet.
- Så dårligt var det heller ikke. Da jeg kom hen over toppen, var jeg lige nøjagtigt ikke tæt nok på frontgruppen til, at jeg kunne fange dem på nedkørslen. Cadel Evans blev sat sammen med mig, og jeg kom før over toppen end ham, så dårligere var det heller ikke, siger Jakob Fuglsang.
Meningen var, at han skulle have sat tempo på det første bjerg og gerne sidde med frem til den sidste stigning op til Ax 3 Domains.
- I begyndelsen var jeg egentlig okay kørende. Men det er som om, at når jeg når op i højderne omkring 15-16-1700 meter, så begynder det at knibe med at følge med for mig, siger han.
Jakob Fuglsang kom i mål som nummer 56 på søndagens etape, 15.12 minutter efter vinderen, Christophe Riblon. I den samlede stilling ligger han nummer 60, mere end en time efter Andy Schleck.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub