Jakob Fuglsang blev hentet og udgik i Aalborg
Patrick Clausen vandt tirsdagens gadeløb i Aalborg, mens Jakob Fuglsang i silende regn valgte at udgå.
Strabadserne fra tre hårde ugers Tour de France sidder måske stadig i benene på Jakob Fuglsang (Astana).
Tirsdag aften var danskeren den store stjerne ved gadeløbet Spil.nu Grand Prix i Aalborg, da Alberto Contador (Tinkoff-Saxo) havde meldt afbud.
I silende regn blev Fuglsang dog hentet med en omgang på den sidste rundstrækning, og derefter valgte den 30-årige dansker at udgå af løbet.
Lars Bak (Lotto-Soudal) og Michael Valgren (Tinkoff-Saxo) deltog også i løbet, men de kunne ikke stille noget op mod slutningen.
I stedet fik Patrick Clausen (Team Trefor-Blue Water) en flot start på anden halvdel af sæsonen. Holdets ryttere var aktive i det meste af løbet, der blev kørt på glat underlag i Aalborg.
I den afgørende fase stak Patrick Clausen fra en gruppe på 18 ryttere, og han holdt til mål og vandt løbet.
- Alle hold havde nogle mand med fremme, men vi var godt i overtal. Vi havde dog lidt problemer med at komme væk to sammen, men så prøvede jeg alene, og så holdt jeg, siger dagens vinder Patrick Clausen i en pressemeddelelse.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker