Jakob Fuglsang er officielt udtaget til Vueltaen
Jakob Fuglsang udgik af årets Tour de France på grund af et styrt. Nu skal han køre Vueltaen.
Foto: Anne-Christine Poujoulat/Ritzau Scanpix
Anne-Christine Poujoulat/Ritzau Scanpix
Jakob Fuglsang skal køre Vuelta a España for Astana, bekræfter cykelholdet på Twitter.
Jakob Fuglsang er udtaget til Vuelta a España for Astana. Den danske cykelrytters deltagelse er bekræftet af Astana på Twitter.
Den danske rytter udgik under årets Tour de France efter et slemt styrt på 16. etape. På det tidspunkt lå han nummer ni i det franske etapeløb.
Kort efter bebudede han, at han ville stille op i Vueltaen.
- Der er mit mål at komme til Vueltaen. Vi har tidligere snakket om, at jeg skal køre løbet som forberedelse og for at hjælpe Miguel Ángel López.
- Nu må vi se, hvor længe jeg er ude, og hvordan jeg har det, når jeg er tilbage på cyklen. Men jeg er nok mere motiveret for at komme tilbage og forsøge at vise noget i Vueltaen, sagde Fuglsang ved den lejlighed.
På trods af sit Tour-exit har Fuglsang haft sin klart bedste sæson som professionel.
Han vandt klassikeren Liege-Bastogne-Liege, en etape i Tirreno -Adriatico og snuppede den samlede sejr i etapeløbene Ruta del Sol og Critérium du Dauphiné.
Det gav håb om en dansk podieplads i Touren, men et styrt på 1. etape og svingende kørsel i bjergene mindskede hurtigt muligheden for en topplacering forud for det endelige styrt.
I Vueltaen får han rigtig nok Miguel Ángel López som holdkammerat. Derudover tæller Astanas trup navne som Ion Izagirre og Luis León Sanchez.
Vueltaen begynder på lørdag og slutter 15. september.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet