Forventningerne til Jakob Fuglsang i VM-enkeltstarten var en placering i top-10. Og den målsætning indfriede danskeren lige nøjagtig, da han sluttede på 10.-pladsen 3.30,59 minutter efter vinderen, tyske Tony Martin.
Det fik straks Fuglsang til at udbryde: "Så lovede vi ikke for meget", da han evaluerede sin egen indsats i Københavns gader.
- Jeg er glad for, at det blev til en placering i top-10. Der er mange, der har kørt stærkt. Jo især Tony Martin, siger danskeren.
- Jeg kørte med alt, hvad jeg havde og fik vist, at jeg kører en god enkeltstart. Det er den vildeste enkeltstart, jeg nogensinde har kørt med alle de tilskuere, fortæller Fuglsang om opbakningen fra sine landsmænd.
- Det var superfedt og en kæmpe oplevelse. Jeg kunne sagtens høre folk, men sørgede også for at køre de bedste linjer på ruten og komme hurtigt fremad.
Spørgsmål: Kommer du nogensinde til at køre med om VM-guld på enkeltstarten.
- Det er svært at sige. Det skal være på ruter, der er anderledes end denne her. Den her var flad som en pandekage og med modvind.
- Den slags terræn er noget for de rigtige tempospecialister, så det skal være en anden type rute, hvis det skal ske, siger Jakob Fuglsang.
Også Michael Mørkøv stillede op i enkeltstarten for Danmark. Han sluttede på en placering som nummer 47.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde