Jakob Fuglsang fra Leopard Trek viste god form før Tour de France, da danskeren kom ind på en flot tredjeplads på 3. etape af Schweiz Rundt.
Slovakken Peter Sagan fra Liquigas vandt etapen foran Lampres italienske stjernerytter Damiano Cunego, som overtog løbets førertrøje.
Mens de tre bedste på etapen viste flot cykling, så er der til gengæld lang vej for Andy Schleck, hvis Leopard Trek-kaptajnen skal gøre sig forhåbninger om at vinde Tour de France i juli.
På mandagens kongeetape af Schweiz Rundt måtte luxembourgeren slippe de forreste ryttere, da det for alvor begyndte at gå op ad.
Andy Schleck så ud til at være et godt stykke fra topformen inden Touren. Godt 12 kilometer fra mål kunne Andy Schleck ikke følge med de bedste.
Til gengæld viste Fuglsang, at han er i kanonform, og han blev stædigt siddende i den forreste gruppe.
Cunego overhalede dog undervejs Fuglsang og overtog løbets førertrøje fra Mauricio Soler, som vandt søndagens 2. etape.
Cunego var i det hele taget etapens helt store oplevelse, da han indhentede samtlige rivaler på etapens hårdeste stigning, selv om han på et tidspunkt var over et minut efter de forreste.
Fuglsang kom ind over stregen 21 sekunder efter Sagan og Cunego, og danskeren avancerede til en samlet syvendeplads i klassementet med 1,32 minutter op til Cunego på førstepladsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker