Jakob Fuglsang viser styrke i Astana-sejr i Murcia
Jakob Fuglsang og Astana sikrede i en offensiv sejren på første etape i cykelløbet Vuelta a Murcia fredag. Foto: Philippe Lopez/Ritzau Scanpix
Philippe Lopez/Ritzau Scanpix
Jakob Fuglsang og tre holdkammerater holdt feltet væk, og så vandt Astana første etape i Vuelta a Murcia.
Danske Jakob Fuglsang viste styrke sammen med sit Astana-hold, da mandskabet dominerede første etape i Vuelta a Murcia fredag.
Astanas Pelle Bilbao vandt etapen efter 188 kilometer foran holdkammeraterne Luis León Sanchez og Omar Fraile, mens Jakob Fuglsang blev nummer seks.
Det skete efter en kollektiv magtdemonstration fra Astana.
Holdet kørte et udbrud ind på løbets eneste stigning, og da der var lagt op til en afgørelse i en massespurt, skabte Astanas fire ryttere et udbrud sammen med Alejandro Valverde (Movistar) og Patrick Konrad (Bora), skriver feltet.dk.
Udbruddet holdt til mål, og Astana kunne dermed glæde sig over sejren, samarbejdet og de øvrige placeringer.
- Det var faktisk vores plan at angribe på stigningen, da der ikke var bonussekunder til sidst, så skulle vi undgå en spurt for at kæmpe for den samlede sejr.
- Den sidste stigning var ret hård, og der var stadig langt hjem, da vi nåede toppen. Vi har et stærkt hold her, og vi skulle forsøget noget, siger Jakob Fuglsang blandt andet i en pressemeddelelse fra Astana.
Løbet består blot af to etaper, og sidste etape køres lørdag.
Astana bekræftede i midten af december, at 33-årige Jakob Fuglsang igen er kaptajn for holdet, når der køres Tour de France fra 29. juni til 21. juli.
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker