Jakob Michelsen får første sejr i svensk Stockholm-derby
Jakob Michelsen og Hammarby fik sæsonens første sejr i tredje forsøg, da det blev til en vigtig triumf i udekampen mod lokalrivalerne fra AIK. Arkivfoto. Foto: /ritzau/Van Norde Ernst
/ritzau/Norde Ernst Van/arkiv
Hammarby vandt mandag på en sen scoring 2-1 over AIK i det svenske Stockholm-brag.
Den tidligere Sønderjyske-træner Jakob Michelsen tog en vigtig skalp med sin nye klub Hammarby, da holdet mandag vandt 2-1 i lokalbraget mod AIK i Stockholm.
Efter et nederlag og en uafgjort i sæsonens to første kampe i Allsvenskan var der lidt pres på Michelsens tropper inden lokalderbyet foran mere end 32.000 tilskuere på Friends Arena.
Mere pres kom der på efter et lille kvarters spil, da AIK kom i front, men det lykkedes den tidligere Esbjerg-angriber Arnor Smarason at udligne få minutter senere.
Hjemmeholdet AIK var mest i boldbesiddelse og havde flest afslutninger kampen igennem, men Michelsens mandskab stod imod og endte med at snuppe de tre point.
Ti minutter før tid stod Smarason for assisten, da Pa Amat Dibba blev matchvinder med målet til 2-1 for Hammarby.
Sejren sender Hammarby, som også havde danske Bjørn Paulsen med i startopstillingen, op på fire point - samme antal som AIK.
Malmø FF topper rækken med syv point efter tre kampe.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned