Tyskeren sejrede 21-19, 21-15, og resultatet er historisk på flere måder.
Siden 1996 har EM-finalen i herresingle hver gang været et rent dansk opgør, og Danmark har snuppet guldet hver gang siden 1992.
Desuden er det ikke sket siden 1990, at EM-finalen har været uden dansk deltagelse.
Danmark sad på de tre øverste seedninger ved EM, men både den femdobbelte EM-gulvinder Peter Gade og tredjeseedede Hans-Kristian Vittinghus led overraskende nederlag tidligere i turneringen.
Jan Ø. Jørgensen førte 19-18 i første sæt, men siden gik det galt for den 24-årige dansker.
Jan Ø. Jørgensen var bagud i hele andet sæt mod Marc Zwiebler, som han plejer at have fuldstændig styr på.
Tyskeren møder i finalen den svenske overraskelse Henri Hurskainen, som tidligere fredag sendte Viktor Axelsen ud i semifinalerne i tre sæt.
I damedouble spillede Line Kruse og Marie Røpke sig i EM-finalen, da de besejrede de forsvarende EM-guldvindere, Nina Vislova og Valeri Sorokina fra Rusland. Det skete med cifrene 22-20, 13-21, 21-12.
I finalen møder de landsmændene Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen.
I herredouble er topseedede Mathias Boe og Carsten Mogensen på jagt efter deres første EM-titel, og de spillede sig sikkert i finalen.
Til gengæld blev semifinalen endestationen for Rasmus Bonde og Anders Kristiansen.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde