Jan Ø. Jørgensen baner sig sikker vej til kvartfinale
Jan Ø. Jørgensen havde ikke de store problemer med at vinde i anden runde ved Indonesia Open.
Badmintonspilleren Jan Ø. Jørgensen er blandt de sidste otte spillere ved Super Series Premier-turneringen Indonesia Open i Jakarta.
Torsdag vandt den femteseedede dansker sin kamp i anden runde over Wong Wing Ki fra Hong Kong med cifrene 21-16, 21-16.
Danskeren førte det meste af første sæt, men måtte alligevel se modstanderen komme på 15-15, inden han kørte sættet hjem.
I anden sæt var stillingen 12-12, inden Jørgensen satte trumf på med seks point på stribe og siden sikrede sig sejren efter 37 minutter på banen.
Der var lagt op til, at Jørgensen i sin kvartfinale skulle møde den tredjeseedede kineser Lin Dan, men Lin Dan måtte overraskende se sig slået med hele 12-21, 12-21 af indoneseren Jonatan Christie tidligere torsdag.
De øvrige danskere i herresingle, Viktor Axelsen og Hans-Kristian Vittinghus, måtte se sig slået allerede i første runde onsdag.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde