Jan Ø. Jørgensen mangler overskud. Det danske badmintontalent har efter at have imponeret hidtil i sæsonen allerede efter to kampe og to nederlag udspillet sin rolle ved Super Serie-finalerne i Malaysia, og det tillægger han en alt for lang sæson.
- Jeg har vist spillet 18 turneringer i år, og det er langt mere end mine konkurrenter. Jeg må erkende, at jeg er udbrændt. Jeg har ikke spillet godt herovre, og jeg føler ikke, at jeg har overskud, siger han.
Han erkender, at han har haft svært ved at finde motivationen i den prestigefyldte sæsonafslutning, efter at have fået sit egentlige gennembrud i Super Serie-turneringen China Open, hvor han spillede sig i finalen efter at have slået verdensetteren Lee Chong Wei og VM-finalisten Chen Jin fra Kina.
- Næste år skal jeg ikke spille så meget. Men jeg har redet på en bølge hele året, og derfor ville det omvendt også have været dumt ikke at blive ved med at forsøge at fortsætte på bølgen. Nu vil jeg gøre alt for at vinde min sidste kamp, så jeg kommer hjem med en god fornemmelse, siger Jan Ø. Jørgensen.
Han tabte sin anden kamp 9-21, 18-21 til Boonsak Ponsana fra Thailand torsdag. Fredag venter sydkoreaneren Sung Hwan Park.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker