Jan Ø. Jørgensen høster stor ros fra konkurrentens lejr
Lee Chong Wei spillede en af karrierens hårdeste kampe, da han besejrede Jan Ø. Jørgensen i Indonesia Open.
Jan Ø. Jørgensen var snublende nær en sejr over Lee Chong Wei i søndagens badmintonfinale i Indonesia Open.
Men den danske badmintonspiller tabte 21-17, 19-21 og 17-21 til Lee Chong Wei, selv om han var foran 19-17 i andet sæt og kunne have lukket kampen.
Nu roser Lee Chong Weis landstræner fra Malaysia, Hendrawan, danskeren for at presse Lee Chong Wei til det alleryderste.
- Finalen i Indonesia Open var en af Chong Weis hårdeste kampe i karrieren, fordi Jørgensen spillede op til sit allerbedste, siger landstræneren til sydøstasiatiske medier ifølge nyhedsbureauet Reuters.
- Denne sejr viser helt sikkert, at Lee Chong Wei er på rette spor i forhold til OL om to måneder. Vi skal dog stadig arbejde med taktik, fysisk træning og hvordan man håndterer presset, siger Hendrawan.
I maj sidste år vendte Lee Chong Wei tilbage til badminton efter otte måneders karantæne for doping.
Lee Chong Wei, der har tabt til kineseren Lin Dan i de to seneste OL-finaler, har meldt fra til denne uges Australian Open.
Jan Ø. Jørgensen antydede efter søndagens finale i Jakarta, at han heller ikke var sikker på at stille op i Sydney.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde