Jan Ø. Jørgensen nedkæmpet af verdens nummer et

Hjemmebanefavoritten og verdens nummer et i badminton, Lee Chong Wei, forhindrede lørdag Jan Ø. Jørgensen i at komme i finalen ved Super Series-turneringen Malaysia Open.

Offentliggjort Sidst opdateret

Danskeren, der er nummer 15 i verden, tabte efter næsten en times spil med cifrene 13-21, 21-17, 12-21.

Jan Ø. Jørgensen kom for alvor i problemer, da han i tredje sæt tabte fem bolde i træk, så Lee Cong Wei kunne komme fra 4-4 til 9-4. Det stime fik danskeren aldrig indhentet.

Lidt optur var der for Danmark takket være den andenseedede mixeddouble bestående af Joachim Fischer Nielsen og Christinna Pedersen, som sidste år vandt OL-bronze ved legene i London.

Duoen vandt 21-14, 21-17 over et indonesisk par er klar til søndagens finale.

/ritzau/