Jan Ø. Jørgensen nyder syret udsigt til VM-medalje
Jan Ø. Jørgensen nyder syret udsigt til VM-medalje Foto: Achmad Ibrahim/AP/POLFOTO
Achmad Ibrahim/AP/POLFOTO
Lørdag spiller Jan Ø. Jørgensen VM-semifinale, men danskeren skal først nå at nyde, han er garanteret medalje.
Badmintonspilleren Jan Ø. Jørgensen er sikker på at vinde sin første VM-medalje, efter han fredag spillede sig i semifinalen ved VM i Jakarta ved at udklassere superstjernen Lin Dan i kvartfinalen.
Den rørte dansker havde efterfølgende svært ved at sætte ord på, hvad det var for en pragtpræstation, han selv lige havde leveret.
- Lige nu skal jeg bare nyde det. Jeg er sikker på at komme på medaljeskamlen. Det er syret.
- Jeg har fået en svær en lodtrækning, men de sidste to kampe har jeg præsteret på sindssygt højt niveau, siger Jan Ø. Jørgensen til TV2 Sport.
Danskeren vandt 21-12, 21-15 i en kamp, der aldrig blev så spændende og tæt som forventet.
For Jan Ø. Jørgensen var det også en personlig revanche for et uheldigt VM på hjemmebane sidste år, hvor han måtte trække sig i 1/8-finalen på grund af en skade.
- Jeg føler stille og roligt, at jeg spiller op til det talent, jeg har. Jeg kan mærke det i dag, og jeg arbejder fra start, siger han og roser omgivelserne.
- Jeg elsker det her sted. Jeg har vundet her før, og jeg har været i finalen her sidste gang, siger den andenseedede dansker.
Assisterende landstræner Kenneth Jonassen roser danskerens spil i sejren over Lin Dan.
- Det er fantastisk, at Jan spiller efter gameplanen til det absolut yderste. Han holder virkelig hovedet koldt.
- Det er selvfølgelig en overraskelse, at det bliver så overlegent. Jeg havde dog troet på, at Lin Dan ville få det svært, hvis Jan spillede op til sit bedste, siger Jonassen til TV2 Sport.
I lørdagens semifinale venter Lee Chong Wei fra Malaysia på danskeren. De to har mødt hinanden 13 gange før. Jan Ø. Jørgensen har kun vundet den ene.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker