Jan Ø. Jørgensen ryger tidligt ud i Hongkong
Den andenseedede danske herresingle tabte til Wang Zhengming i første runde i Hongkong.
Badmintonspilleren Jan Ø. Jørgensen fik kun en enkelt kamp ved Super Series-turneringen Hong Kong Open.
Den andenseedede dansker tabte onsdag 15-21, 19-21 til Wang Zhengming, der ligger nummer otte på verdensranglisten, men som er useedet ved turneringen i Hongkong.
Jan Ø. Jørgensen førte 4-2 i indbyrdes kampe over kineseren, og danskeren havde sejret i de seneste fire indbyrdes møder, senest ved Denmark Open i oktober.
Alligevel var Wang Zhengming klart toneangivende i første sæt, hvor Jan Ø. Jørgensen ikke havde en eneste føring.
Bortset fra nogle enkelte føringer til danskeren tidligt i andet sæt var billedet det samme efter sidebyttet.
Jan Ø. Jørgensen kom ganske vist tæt på til sidst, men Wang Zhengming lukkede kampen på sin tredje matchbold.
Danskeren nåede sidste år frem til semifinalen ved Hong Kong Open.
Tidligere onsdag kom herredoublen Kim Astrup og Anders Skaarup Rasmussen videre fra første runde. Det danske par vandt i to sæt over et par fra Hongkong.
Damedoublen Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl er også videre efter en sejr i to sæt over et par fra Thailand.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker