Jan Ø. Jørgensen slider sig videre ved VM
Jan Ø. Jørgensen er klar til tredje runde ved VM i badminton i Kina.
Danskeren vandt sin andenrundekamp mod taiwaneren Chou Tien Chen med 21-10, 19-21 og 21-10.
Dermed gik det kun lidt bedre for Danmarks bedste herresingle, end det havde gjort i første runde mandag. Her havde han været ude i et meget tæt tredje sæt, før han kunne leve op til sin favoritværdighed.
Onsdag var det positivt, at han efter at have tabt andet sæt, var dybt koncentreret og bedre end sin modstander i tredje sæt.
Til gengæld var det bekymrende, at den niendeseedede dansker var presset i andet sæt. Jan Ø. Jørgensen var foran 8-3 tidligt i andet sæt, så det lignede ellers en formsag.
Men danskeren kom i problemer. Taiwaneren kom foran for første gang i kampen ved stillingen 13-12 og så blev det tæt. Jan Ø. Jørgensen overleverede første sætbold i en lang og flot duel, men tabte sættet på næste bold.
Alligevel hang han ikke med hovedet, men kom flyvende i gang med tredje sæt, som han hurtigt førte med 3-0 og 4-1. Ved sidebyttet holdt Jan Ø. Jørgensen fast i tendensen. Da havde han øget til 11-6.
Med Viktor Axelsens exit tidligere onsdag, er Jan Ø. Jørgensen den eneste danske singlespiller tilbage i VM-turneringen i Kina.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned