Jan Ø. Jørgensen leverede en flot præstation, men den danske badmintonspiller tabte alligevel til verdensranglistens nummer et, Lee Chong Wei fra Malaysia, i første runde af Superseries Premier-turneringen Korea Open i Seoul.
Danskeren tabte 9-21, 21-16, 18-21 til Lee Chong Wei, som for alvor viste klassen i første sæt og fra midten af tredje sæt.
Peter Gade spillede sig til gengæld videre i overbevisende stil.
Han besejrede verdensranglistens nummer 19, Dionysius Hayom Rumbaka fra Indonesien, med cifrene 21-17, 21-10.
Danskeren havde fuldstændig styr på begivenhederne i hele kampen.
Tidligere onsdag spillede blandt andre Tine Baun sig videre ved turneringen, der har en samlet præmiesum på cirka 6,6 millioner kroner. /ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde