Det danske badmintontalent Jan Ø. Jørgensen er for første gang i sin karriere klar til finalen i en Super Serie-turnering. Lørdag faldt endnu en af de store i mødet med danskeren ved China Open. Denne gang var det verdensranglistens nummer fem, kinesiske Chen Jin, der blev nedlagt. Tidligere i turneringen har Jan Ø. Jørgensen også besejret verdensetteren Lee Chong Wei.
Cifrene i lørdagens semifinale blev 11-21, 21-18, 22-20.
- Det er sindssygt fedt. Helt fantastisk. Det var ikke noget, jeg havde regnet med, da jeg satte mig i flyveren, siger Jan Ø. Jørgensen i en pressemeddelelse.
I finalen kan han komme op med sportens allerstørste navn, kinesiske Lin Dan. Det kræver dog, at Lin Dan slår koreaneren Sung Hwan Park i sin semifinale. Og Jan Ø. Jørgensen forventer, at modstanderen bliver Lin Dan, hvilket i så fald vil blive hans første møde mod kineseren.
- Jeg har aldrig spillet mod ham før. Jeg skal bare ind med samme energi som i dag og give mit allerbedste og se, om jeg kan drille ham lidt, lyder det fra Jan Ø. Jørgensen.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker