Badmintonspilleren Jan Ø. Jørgensen var tilfreds med sejren og med at komme i gang ved VM i badminton, da han stillede op til interview efter sejren over østrigske Michael Lahnsteiner i første runde.
- Det var en lidt nervøs start, og der var lidt rust i benene. Han er normalt en spiller, jeg skal have fuldstændig styr på, siger Jan Ø. Jørgensen efter sejren på 21-12, 21-19.
I andet sæt var danskeren bagud og måtte kæmpe sig tilbage mod Michael Lahnsteiner. Trods de tætte cifre har Jan Ø. Jørgensen ingen problemer med at glæde sig over sin sejr, som falder efter et langt træningsforløb.
- Jeg har haft to måneder uden en sejr. Jeg tabte min første kamp ved fire Super Serie-turneringer i træk, så det var rart at vinde igen, siger Jan Ø. Jørgensen.
I anden runde skal han møde englænderen Rajiv Ouseph, som bliver trænet af danskerens tidligere træner, Kenneth Jonassen.
- Det kan selvfølgelig betyde, at de får lagt en god gameplan. Men omvendt har jeg også forbedret mig på nogle områder, siden Kenneth stoppede med at være min træner, siger Jan Ø. Jørgensen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker