Jan Ø. Jørgensen, der i sidste uge vandt Denmark Open, fik onsdag en fornem start på French Open.
Det skete med en åbningssejr på 21-18, 13-21 og 21-13 over polske Przemyslaw Wacha, som sender danskeren i anden runde af Super Series-turneringen i Paris.
Også Peter Gade, der i sidste uge måtte melde afbud til Denmark Open på grund af en rygskade, er videre i den franske hovedstad efter en sejr på 21-11 og 21-6 over engelske Carl Baxter.
Landsmændene Christian Lind Thomsen, Joachim Persson og Hans-Kristian Vittinghus er også blandt de sidste 16 deltagere i herresingle.
Den danske kvintet i herresingle kunne have fået selskab af den 16-årige ungdomsverdensmester Viktor Axelsen, men han tabte sin åbningskamp til Du Pengyu fra Kina med 11-21 og 11-21. Axelsen havde kæmpet sig ind i hovedturneringen via kvalifikationen.
Hos kvinderne klarede Tine Baun sig videre til anden runde med en sejr på 21-10 og 21-10 over Elena Prus fra Ukraine.
/ritzau/
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet