Jan Ø. taber semifinale i Japan
Badmintonspilleren Jan Ø. Jørgensen røg lørdag formiddag ud af Super Series-turneringen Japan Open i Tokyo.
Danmarks bedste mandlige badmintonspiller tabte i tre sæt til Yun Hu fra Hongkong. Første sæt tabte han med 13-21. Så kom danskeren igen og vandt andet sæt med 21-19, inden han så måtte strække våben med 15-21 i tredje, og således missede finalepladsen.
Fredag havde Jan Ø. Jørgensen ellers optur ved at besejre legenden Lin Dan i en spændende kamp i tre sæt. Derfor havde danskeren også gjort sig selv til favorit i semifinalen.
Danskeren kan imidlertid ikke bruge sin hårde kamp fredag som en undskyldning, for Yun Hu havde også måtte kæmpe hårdt i sin kvartfinale, hvor han havde sendt den andenseedede Chen Long ud af turneringen.
Danskeren var andenseedet, så Yun Hu kan med rette kalde sig favoritdræber.
Jan Ø. Jørgensen var den sidste tilbageværende dansker i turneringen.
Jørgensens overmand skal nu møde verdensranglistens nummer et Lee Chong Wei i søndagens finale i Tokyo.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker