Jan Ø. taber tæt kamp mod verdensstjerne
Foto: Sajjad Hussain /Scanpix
Sajjad Hussain /Scanpix
Sjette gang var uhyre tæt på at blive lykkens gang for badmintonspilleren Jan Ø. Jørgensen mod kineseren Chen Long.
Danskeren har tabt alle sine tidligere opgør mod verdensranglistens nummer to, men i lørdagens semifinale i Super Series-turneringen India Open var det tæt på.
Jan Ø. Jørgensen vandt sit første sæt nogensinde mod Chen Long, men tabte i sidste ende kampen med 15-21, 23-21 og 19-21.
Efter første sæt lignede det til forveksling de fem tidligere opgør mellem de to spillere, men danskeren, som er nummer fem i verden, spillede sig op og udfordrede Chen Long over hele banen. Derfor vandt han sættet på sin tredje sætbold, og fortsatte de lovende takter i tredje sæt.
Her udfordrede Jan Ø. Jørgensen dommerne et par gange, så boldene måtte vurderes på tv-billeder. Han fik ret i den ene og brugte den til at udligne til 10-10.
Desværre begik han senere i sættet en fejl ved at lade en bold dale ned på den gode side af linjen, da han følte sig sikker på, at Chen Long havde slået den ud.
Alligevel kom han igen og udlignede til 18-18. Kom bagud 18-20, reducerede en enkelt gang, men tabte 19-21.
Alligevel vil Jan Ø. Jørgensen formentlig finde en del opmuntring i sit nederlag i New Delhi.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde