Jan Ø. udraderer kineser i All England
To danske singlespillere er med i lørdagens semifinaler ved badmintonturneringen All England.
Sent fredag aften vandt useedede Jan Ø. Jørgensen overraskende let med 21-7, 21-14 over den femteseedede kineser Chen Jin.
Forinden havde Tine Baun i karrierens sidste turnering ligeledes spillet sig blandt de sidste fire i Birmingham. Den tidligere danske verdensetter har vundet All England i både 2008 og 2010, og får måske en eventyrafslutning at slutte af på.
Jan Ø. Jørgensen brugte kun 14 minutter på at vinde første sæt over den kinesiske stjerne, som dog kom bedre med i andet sæt. Til sidst var Jan Ø. Jørgensen dog stærkest. Han brugte kun 36 minutter på at vinde.
I semifinalen venter endnu en kineser, og han bliver formentlig en større udfordring end Chen Jin, eftersom danskeren skal op imod andenseedede Chen Long. Jan Ø. Jørgensen indtager en placering som nummer 13 på verdensranglisten.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker