Jan Ø. videre ved French Open

Jan Ø. Jørgensen, der i sidste uge vandt Denmark Open, fik onsdag en fornem start på French Open.

Det skete med en åbningssejr på 21-18, 13-21 og 21-13 over polske Wacha Przemyslaw, som sender danskeren i anden runde af Super Series-turneringen i Paris.

Landsmændene Christian Lind Thomsen, Joachim Persson og Hans-Kristian Vittinghus er også blandt de sidste 16 deltagere i herresingle.

De kan senere onsdag få yderligere dansk selskab af veteranen Peter Gade, der måtte melde afbud til Denmark Open på grund af en rygskade, og den 16-årige ungdomsverdensmester Viktor Axelsen.

/ritzau/

Vinderen af Denmark Open, Jan Ø. Jørgensen, er klar til anden runde af French Open.

Offentliggjort Sidst opdateret