Danmark kan alligevel se frem til en finale i Copenhagen Masters med dansk deltagelse. Det sker efter, at badmintonkometen Jan Ø. Jørgensen sikkert besejrede indonesiske Simon Santoso.
Tidligere blev Danmarks badmintonkonge Peter Gade overraskende slået ud af turneringen - og således møder Jan Ø. Jørgensen ikke sin drømmemodstander.
- Jeg ville rigtig gerne have mødt Peter Gade i finalen. Han er jo kongen af denne her turnering, så det ville være helt ideelt at skulle møde ham. Men Dicky Palyama spillede godt mod Gade, og det var fortjent, at han vandt, siger Jan Ø. Jørgensen og fortsætter:
- Men det er vildt fedt at være i finalen. Det var ikke rigtig noget, jeg havde regnet med. Jeg blev egentlig bare glad for invitationen til turneringen - det, syntes jeg, var stort. Så det at stå i finalen er helt vildt og et stort skridt for mig.
I semifinalen viste unge Jørgensen klassespil og fik manifesteret hvorfor, han tidligere på dagen netop blev kåret til årets komet 2009. Mod Simon Santoso var der aldrig rigtig tvivl om hvem, der skulle løbe af med sejren.
- Jeg kommer rigtig godt fra start, og det er som om, at han sover lidt. Det udnytter jeg. Han begynder så at komme mere i gang i løbet af kampen, men jeg får løbende taget de rigtige valg, og slutteligt tror jeg simpelthen, at det er gejsten og viljen, der gør forskellen, forklarer Jan Ø. Jørgensen, der spår en særdeles åben og spændende finale, hvor han skal møde Gades overmand: hollænderen Dicky Palyama.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned