Landstræner Jan Pytlick kunne i dette øjeblik sammen med resten af kvindelandsholdet være på vej til Danmark.
Hvis altså ikke holdet på vanvittig vis havde vendt et truende nederlag til sejr over Japan i overtiden i VM-ottendedelsfinalen.
- Da vi var nede med tre mål ved stillingen 16-19 tænkte jeg, at hvis de fik et mål mere, så var vi færdige. Men jeg følte stadig, at spillerne troede på det, siger Jan Pytlick.
Han kalder kampen, der endte 19-19 i ordinær spilletid og 23-22 efter omkampen, for en af de mest dramatiske i hans landstrænerkarriere.
- Man skal altid passe på med at sammenligne. Men det mindede jo meget om OL-finalen i 2004, hvad spændingen angår. Man vidste bare, at det næste mål ville afgøre, om man knækkede eller vandt. Det var fantastisk, siger Pytlick.
Han er ikke sen til at kritisere det danske spil for at være alt for forkrampet, ligesom han mente, at spillerne turde for lidt, når de fik chancen.
- Men jeg og Kim (Jensen, assistenttræner, red.) må også påtage os skylden for, at vi ikke fandt de løsninger i første halvleg, der skulle til, siger Pytlick.
Han har opfyldt målet om en plads i OL-kvalifikationen, men han har allerede det næste i sigte.
- Der er én ting, der tæller for os nu. Hvis vi vinder den næste kamp, får vi lov at spille OL-kvalifikationen hjemme i Danmark. Det er det, vi går efter, siger landstræneren.
Den næste kamp spilles onsdag, og modstanderen i kvartfinalen er Angola.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde