Jan Pytlick: Vi lavede for mange fejl
Det bliver ikke til en VM-guldmedalje i denne omgang for de danske håndboldkvinder. Fredag aften tabte Danmark med 21-27, og det betyder, at danskerne må nøjes med at spille om bronze.
Den danske landstræner Jan Pytlick var skuffet efter nederlaget, som var det andet i træk på en uge mod Brasilien, som også vandt den indbyrdes kamp i det indledende puljespil.
- Vi fik en lidt dårlig start igen, vores forsvarsspil havde store problemer. Og vi havde også store problemer med at putte bolden i kassen, siger Jan Pytlick til TV 2.
I anden halvleg var Danmark kun bagud med tre mål med 10 minutter tilbage af kampen, men i stedet for at komme tættere på en udligning blev bolden alt for ofte smidt væk.
- Det er måske også et udtryk for, at vi er mange unge spillere. Vi lavede for mange fejl, og så er det svært at vinde mod at hold, som er så dygtige, siger den danske landstræner.
Danmark skal på søndag spille en kamp om bronze mod Polen, der har danske Kim Rasmussen som landstræner.
- Vi vil gerne have en medalje med hjem, og vi skal hjem og gøre os klar til det, fastslår Jan Pytlick.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde