Sjetteseedede Jelena Jankovic blev i dag sendt ud af Wimbledon af en amerikansk kvalifikationsspiller. Men serberen havde en god forklaring på nederlaget.
17-årige Melanie Oudin stod i dag for en kæmpe overraskelse, da hun i tredje runde af Wimbledon slog den serbiske topspiller Jelena Jankovic ud af turneringen. Den unge amerikaner vandt med cifrene 6-7, 7-5, 6-2. Jelena Jankovic havde store problemer med at hænge på i tredje sæt og lignede en, der kæmpede med at holde sammen på sig selv.
Efter nederlaget blev serberen spurgt, om hun blev plaget af hedeslag eller dehydrering.
- Jeg ved det ikke. Der er nogle kvindeproblemer også. Det er ikke nemt at være kvinde engang imellem, du ved. Der sker en masse ting. Hvad skal jeg gøre?, spurgte Jankovic.
Den serbiske topspiller har ikke tidligere haft så dramatiske problemer med menstruationssmerter, når hun har været i aktion ved store tennisturneringer.
- Jeg har aldrig haft et problem som dette tidligere. Det er første gang, jeg har oplevet det, sagde Jelena Jankovic.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned