Jankovic trækker sig med en rygskade

Den første top-fire-spiller har måttet lade turneringslivet i kvindernes singlerække ved Wimbledon.

Det gik ud over fjerdeseedede Jelena Jankovic, der i fjerde runde mødte russeren Vera Zvonareva. Jankovic trak sig ved stillingen 1-6, 0-3, efter at have fået behandling for en skade i ryggen.

Jankovic tilkaldte hjælp efter at være blevet brudt to gange i andet sæt. Efter behandlingen spillede hun blot tre partier, inden hun gik op til nettet og sagde tak for denne gang.

Skaden og nederlaget til Jankovic får ikke umiddelbart konsekvenser for Caroline Wozniacki. Som tredjeseedet er hun placeret i den modsatte turneringshalvdel og ville derfor først have kunnet risikere at møde Jankovic i en eventuel finale.

/ritzau/

Jelena Jankovic er færdig ved dette års Wimbledon-turnering. En skade i ryggen tvang serberen til at trække sig fra en kamp i fjerde runde.

Offentliggjort Sidst opdateret