Jannik Hansen-missil hjælper Vancouver til comeback
Jannik Hansen-missil hjælper Vancouver til comeback Foto: POLFOTO/APPOLFOTO/AP
Med sin 15. sæsonscoring udlignede Jannik Hansen for Vancouver, der er på slutspilskurs efter straffesejr.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Jannik Hansens NHL-klub Vancouver Canucks nærmer sig med hastige skridt slutspillet.
Natten til onsdag tog klubben et vigtigt skridt, da allerede slutspilsklare Nashville Predators blev besejret 5-4 på udebane efter straffeslag. Undervejs udlignede Jannik Hansen til 2-2.
Det så ellers sløjt ud for danskerklubben efter første periode, som Nashville vandt 2-0. Seks minutter inde i anden periode var den føring udlignet.
Først havde Linden Vey reduceret efter fire minutter, og to minutter senere tog Jannik Hansen selv initiativet og smadrede en udligning i mål.
Danskeren modtog pucken på egen banehalvdel og skøjtede i højt tempo ned mod Nashville-målet. Fra højreside sendte Jannik Hansen kraftfuldt pucken op i det modsatte målhjørne, mens Nashvilles finske målmand Pekka Rinne ikke nåede at reagere.
Annonce
Det var Hansens mål nummer 15 i denne sæson. Dermed er han kun en scoring fra at slå sin egen sæsonrekord fra 2011/2012-sæsonen, hvor det blev til 16 scoringer.
Trods den flotte danskerscoring kom Vancouver bagud igen, kort inden anden periode sluttede.
I tredje periode begyndte Vancouver igen bedst med to mål inden for seks minutter og var dermed foran. Nashville udlignede til 4-4, og kampen skulle herefter afgøres i straffeslag.
Hjemmeholdet brændte sine to første forsøg, og da Vancouver samtidig scorede på sine forsøg var kampen afgjort.
Vancouver ligger på andenpladsen af syv hold i Pacific-division med 95 point. De tre bedste hold ryger i slutspillet, lige som der er to wild card-pladser i spil.
Dermed skal meget gå galt for Vancouver i grundspillets sidste fem kampe, hvis ikke Jannik Hansen og Vancouver skal i slutspillet.
Jannik Hansen-missil hjælper Vancouver til comeback Foto: POLFOTO/APPOLFOTO/AP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde