Jannik Hansen og Vancouver besejrer Frederik Andersen
Danskeropgøret i NHL natten til tirsdag endte med sejr til Vancouver Canucks og assist fra Jannik Hansen.
Jannik Hansen trak sig sejrrigt ud af mødet med Frederik Andersen, da de to danskere mødtes på isen i den nordamerikanske ishockeyliga NHL.
Tidligt tirsdag morgen dansk tid vandt Vancouver Canucks ude med 2-1 over Anaheim Ducks i en kamp, der blev afgjort efter straffeslag.
Hjemmeholdet kom foran ved Sami Vatanen to minutter inde i anden periode, men senere i perioden fik Vancouver udlignet ved Adam Cracknell efter assist af blandt andre Jannik Hansen.
Der blev ikke scoret mere i den ordinære kamp, som først blev afgjort i straffeslag.
Her lagde Frederik Andersen ud med at snuppe Vancouvers første forsøg, men da Anaheim siden misbrugte et par forsøg endte Jannik Hansen og Vancouver som vindere.
Frederik Andersen blev noteret for 24 ud af 25 redninger, og han blev kåret som kampens tredjebedste spiller.
Tidligere på samme kampdag assisterede Nikolaj Ehlers sent mandag aften dansk tid for anden gang i sin NHL-karriere, der indtil videre har budt på tre kampe.
Det skete, da Winnipeg Jets tabte 2-4 ude til New York Islanders og Frans Nielsen.
Nikolaj Ehlers fandt holdkammeraten Mark Scheifele, som reducerede, da Winnipeg var bagud 0-3.
Med 19 sekunder tilbage kunne New York sende pucken i et tomt mål til slutresultatet 4-2, og her blev Frans Nielsen noteret for en assist.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde