Jannik Hansen scorer på friløber i sæsonens bedste kamp
Jannik Hansen scorer på friløber i sæsonens bedste kamp Foto: POLFOTO/AP
POLFOTO/AP
NHL-spilleren Jannik Hansen får ros af træneren efter sit niende sæsonmål i Vancouvers 3-1-sejr over San Jose.
En stor dansk ishockeyaften i Nordamerika fik et ekstra krydderi oven på U20-landsholdets sejr over Schweiz ved VM.
I NHL lykkedes det nemlig igen Jannik Hansen at komme på måltavlen, da han og Vancouver Canucks vandt 3-1 over San Jose Sharks.
Danskeren scorede til 2-0 i begyndelse af anden periode, da han efter at have afsonet en tominutters straf skøjtede direkte ud af straffeboksen og ned mod San Josés mål med pucken.
Den tidligere Rødovre-spiller afsluttede hurtigt og effektivt oppe i det ene målhjørne og var i det hele taget en af de bærende kræfter på holdet med fire skud i alt på mål.
- Jeg synes, at det var Janniks bedste kamp i sæsonen. Han var god til at lægge pres på deres defensiv, og han havde god fart. Han gjorde en klar forskel i kampen, siger træner Willie Desjardins ifølge The Province.
Han belønnede også danskeren med en forfremmelse fra tredje- til andenkæden undervejs i kampen.
På dagen, hvor hans far Olaf og hans bror Mads var med til at sikre Danmark den første sejr nogensinde ved juniorernes A-VM, var Lars Eller var med til at sikre Montreal Canadiens begge point i opgøret mod Florida Panthers.
Eller sendte holdkammeraten Brendan Gallagher af sted mod målet i slutningen af anden periode og blev dermed noteret for en assist i kampen, som Montreal vandt 2-1 efter straffeslag.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie