Jannik Hansen slår Frans Nielsen i NHL-danskermøde
Jannik Hansen slår Frans Nielsen i NHL-danskermøde Foto: POLFOTO/AP
POLFOTO/AP
Vancouver Canucks med Jannik Hansen slog Frans Nielsens New York Islanders i NHL.
Jannik Hansen blev den store, da han tidligt onsdag morgen dansk tid tørnede sammen med sin landsmand Frans Nielsen i verdens bedste ishockeyliga NHL.
På hjemmebane sejrede hans hold, Vancouver Canucks, 3-2 over New York Islanders efter perioderne 1-1, 2-0, 0-1.
De to danskere fik begge knap 14 minutter på isen, men blev ikke noteret for point i forbindelse med scoringer.
Vancouver sejrede særligt i kraft af en god anden periode. Islanders reducerede til 2-3 med godt fem minutter tilbage af kampen, men formåede ikke at tvinge kampen ud i overtid.
Hos Montreal Canadiens spillede Lars Eller næsten 17 minutter i nederlaget på 2-4 hjemme til Tampa Bay Lightning. Heller ikke han kom på tavlen.
Endelig tog Mikkel Bødker del i et ydmygende nederlag på hjemmebane. Hans hold, Arizona Coyotes, tabte 0-6 til St. Louis Blues.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde