Jannik Hansen tilbage på isen efter skulderskade
Det blev til 14 minutter og 50 sekunders istid for Jannik Hansen, som var med igen for NHL-klubben Vancouver Canucks natten til mandag dansk tid.
Comebacket endte dog ikke så godt, da Vancouver Canucks tabte med 1-2 hjemme til Dallas Stars, der især kunne takke målmanden Kari Lehtonen.
Den finske keeper reddede 42 ud af 43 skudforsøg og blev helt fortjent kåret til kampens mest værdifulde spiller.
Jannik Hansen har været ukampdygtig i 10 kampe i træk på grund af en skulderskade. Og danskeren kunne ikke forhindre det fjerde nederlag i træk til Vancouver Canucks.
En af årsagerne til den dårlige stime skyldes en ringe evne til at få pucken i mål. I de seneste fire nederlag har Vancouver Canucks kun scoret et mål i hver kamp.
Den manglede effektivitet understreges af, at Vancouver Canucks har domineret i størstedelen af kampene og i gennemsnit har haft hele 35 skud på mål.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde