Jannik Hansen var med til at sikre Vancouver-sejr i NHL
Jannik Hansen under tirsdagens kamp mod Washington Capitals Foto: Alex Brandon/AP/POLFOTO
Alex Brandon/AP/POLFOTO
Vancouver Canucks tog føringen mod Washington Capitals efter en stærk aktion af Jannik Hansen.
Jannik Hansen fortsætter med at spille en afgørende rolle for Vancouver Canucks i NHL.
Natten til onsdag var den 28-årige dansker kraftigt involveret i canadiernes første scoring i en udesejr på 4-3 over Washington Capitals.
Hansen erobrede i slutningen af første periode pucken ude i venstre siden, da han smart pillede den fra en modspiller. Danskeren lagde pucken hen til Bo Horvat, der spillede Derek Dorsett fri til scoring.
Den stærke dansker, der har scoret otte gange i NHL dette efterår, blev noteret for sæsonens anden assist.
Værterne fra Washington fik senere i kampen udlignet til 3-3, inden svenske Daniel Sedin scorede sejrsmålet for Vancouver med god hjælp fra sin bror Henrik Sedin.
Frans Nielsen og New York Islanders tog hul på december med en sejr, da man slog Ottowa Senators 3-2 i overtid. Islanders vandt i november 11 ud af 14 kampe.
Mikkel Bødker var som den sidste dansker i aktion natten til onsdag i NHL. Det gik ikke så godt for Bødker og Arizona Coyotes, der blev slået 5-2 af Calgary Flames.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet