Canadierne tabte med danske Jannik Hansen på holdet natten til mandag dansk tid for tredje gang i træk til Los Angeles Kings. Og da der spilles bedst af syv kampe i slutspillet, har Canucks altså ikke råd til flere kiksere i serien.
Det smalle 0-1-nederlag skyldtes først og fremmest Jonathan Quick i Kings-målet. Han reddede alle 41 pucke, som Vancouver sendte mod mål, og derfor behøvede Los Angeles kun score en enkelt gang ved Dustin Brown for at vinde.
Jannik Hansen fik masser af spilletid, ikke mindst fordi han som undertalsspecialist flere gange måtte ind for at dække for holdkammeraterne i straffeboksen. Han var dog ikke på isen, da det afgørende mål faldt i tredje periode.
Næste - og måske sidste - kamp i serien spilles på onsdag i Vancouver. Taber Vancouver her, har Jannik Hansen god tid til at nå til Stockholm, hvor Danmark spiller sin første VM-kamp den 4. maj.
Spørgsmålet er, om angriberen har lyst til mere ishockey på denne side af sommerferien, hvis det slutter på den måde.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned