Jannik Vestergaard risikerer lang fodboldpause
Jannik Vestergaard ømmede sig i kampen mod Leverkusen lørdag. Søndag faldt en foreløbig hård dom. Foto: Scanpix/Friedemann Vogel
Scanpix/Friedemann Vogel
Den danske landsholdsspiller Jannik Vestergaard har brud på en mellemfodsknogle, meddeler hans tyske klub.
Den danske landsholdsspiller Jannik Vestergaard risikerer en længere fodboldpause.
Den 25-årige forsvarsspiller har brud på en mellemfodsknogle.
Det meddeler hans tyske klub, Borussia Mönchengladbach, på sin hjemmeside.
Meldingen lyder, at han er ude på ubestemt tid.
Den næsten to meter høje Vestergaard er noteret for 15 A-landskampe.
Den seneste spillede han i juni 2017, da Danmark vandt 3-1 ude over Kasakhstan.
Siden har Danmark spillet seks kampe med andre spillere i forsvaret. I dem alle sad Jannik Vestergaard på bænken.
Jannik Vestergaard blev ifølge sin klub skadet efter godt 60 minutters spil i lørdagens udekamp mod Leverkusen, da han stødte sammen med hjemmeholdets Kai Havertz.
Søndag blev en mistanke om et brud bekræftet, lyder det.
Jannik Vestergaard har spillet i alle klubbens 26 kampe i Bundesligaen i denne sæson.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde