Pas på Nicklas Bendtner og Dennis Rommedahl.
Det er meldingen fra den japanske anfører, Makoto Hasebe, inden Danmark og Japan torsdag mødes ved fodbold-VM i Sydafrika.
- Jeg føler, at Rommedahl er farlig i mand-mod-mand-situationer. Vi må have to spillere på ham, siger Wolfsburg-spilleren.
Japans landstræner, Takeshi Okada, konstaterer blot følgende:
- Vi må forhindre, at Bendtner får bolden.
Netop Bendtner og Rommedahl scorede målene i Danmarks 2-1-sejr over Cameroun. Resultatet betyder, at danskerne skal besejre Japan for at gå videre fra gruppe E. Japanerne er videre med uafgjort.
Hasebe lagde godt mærke til Danmarks mange forsvarsfejl i sejren over Cameroun, men det er ikke sikkert, at Japan kan bruge det til noget, siger han.
- Jeg er sikker på, at de retter op på fejlene. Vi skal selvfølgelig have fokus på danskernes svage punkter, men det er ikke sikkert, at de begår samme fejl igen, forklarer anføreren.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde