Japan tildeler danske curlingherrer endnu et nederlag
Japan var for stærke for Rasmus Stjerne og de øvrige danskere ved vinter-OL. Foto: Reuters/Cathal Mcnaughton
Reuters/Cathal Mcnaughton
Rasmus Stjerne og co. har nu kun en sidste mulighed for oprejsning efter et 4-6-nederlag til Japan tirsdag.
Danmarks curlingherrer måtte endnu en gang forlade isen som tabere ved vinter-OL i Pyeongchang tirsdag eftermiddag dansk tid.
Her tabte skipper Rasmus Stjerne og resten af det danske hold 4-6 til Japan.
Dermed har Danmarks herrer vundet to ud af foreløbig otte gruppekampe ved OL.
Allerede inden kampen stod det klart, at danskerne ikke kunne nå semifinalen.
Kampens første ende resulterede i en dansk 1-0-føring, men midtvejs var japanerne foran 3-2, og det blev siden vekslet til 5-2.
I syvende ende var en bizar japansk sten ved at åbne døren for et dansk comeback.
Japan lå med to centrale sten i huset, men i stedet for at ramme en dansk sten endte Japans skipper med at fjerne begge holdets egne sten i huset.
Japanerne fik dog afværget katastrofen, og Danmark scorede først point i ottende ende.
Kampens niende ende sluttede uden point, og derfor var Japan foran med 5-4 og havde fordel af sidste sten i tiende ende.
På kampens sidste sten sendte Yusuke Morozumi den eneste danske sten ud af huset og sikrede dermed sejren.
Curlingherrerne runder OL af onsdag mod Canada.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker