400 stadion over hele verden skal vise holografiske 3D-billeder af VM-kampene i 2022, hvis Japan får tildelt værtskabet, som det internationale fodboldforbund (Fifa) skal stemme om torsdag eftermiddag.
- 360 millioner mennesker kan få en stadionoplevelse af kampene. Det er mere end 100 gange så mange tilskuere, som overværede VM i 1994 i USA, siger chefen for det japanske bud, Kohzo Tashima.
Det er planen, at tilskuerne på stadioner over hele verden skal kunne følge kampen live i 3D via en avanceret ny teknik.
Japanerne arbejder på den teknologiske revolution sammen med elektronikkoncernen Sony.
- Vores bud går således ikke på at have værtskabet i et eller to lande. 208 lande og Fifa er sammen værter for VM, siger formanden for det japanske bud, Junji Ogura.
Japanernes plan er at bruge store stadioner over hele verden. Det kunne ifølge den japanske VM-chef være Wembley i London og Maracana i Rio de Janeiro.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker