Japaner dømmer åbningskampen ved VM i fodbold
Det bliver en japaner, der skal lede den første af de 64 kampe ved VM i fodbold.
Yuichi Nishimura får det betroede hverv at fløjte VM-slutrunden i Brasilien i gang, når værtslandet på torsdag møder Kroatien i gruppe A.
Det meddeler det internationale fodboldforbund (Fifa).
42-årige Yuichi Nishimura får landsmændene Toru Sagara and Toshiyuki Nagi som linjedommere, mens iraneren Alireza Faghani bliver fjerdedommer.
Yuichi Nishimura var også med ved VM i Sydafrika for fire år siden, hvor han blandt andet var fjerdedommer i finalen mellem Spanien og Holland.
Brasilianere vil utvivlsomt huske, at han dømte kvartfinalen mellem Holland og Brasilien, hvor sidstnævnte overraskende tabte 1-2.
Her sendte Yuichi Nishimura den brasilianske midtbanespiller Felipe Melo af banen med et direkte rødt kort 17 minutter før tid, efter at Holland havde vendt 0-1 til en 2-1-føring.
/ritzau/
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker