Japaner rokker ved årelang tennisdominans i top-fire
Japans Kei Nishikori er ny mand i top-fire hos tennisherrerne. Foto: AP/Eugene Hoshiko
AP/Eugene Hoshiko
For første gang i over 13 år er både Roger Federer og Rafael Nadal ude af top-ti på samme tid.
Kei Nishikori bryder en årelang dominans i verdenstoppen i tennis.
Japaneren er på mandagens verdensrangliste rykket op som nummer fire og skubber dermed Rafael Nadal ned på femtepladsen.
Samtidig er Roger Federer at finde på en syvendeplads, efter at schweizeren har været ude med en skade siden sommerens Wimbledon.
Det er 13 år siden, at både 35-årige Federer og 30-årige Nadal er ude af top-fire på samme tid. Det er ikke sket siden juni 2003.
Det var to uger, før Federer vandt sin første af i alt 17 grand slam-titler. Nadal har vundet 14 grand slam-titler.
Listen toppes fortsat af serberen Novak Djokovic foran skotten Andy Murray og schweizeren Stan Wawrinka, der vandt US Open og er nummer tre.
Hos kvinderne fastholder Caroline Wozniacki sin placering som nummer 22. Her topper tyske Angelique Kerber listen foran amerikaneren Serena Williams.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde