Det var ikke kun de godt 5000 japanske tilskuere på Royal Bafokeng Stadion i Rustenburg, der jublede over Japans 3-1-sejr over Danmark.
Sejren - og indtoget i næste runde - blev også fejret i hjemlandet, selv det var tidlig morgen lokal tid, da kampen blev fløjtet af.
Foran storskærme overalt i landet blev der råbt "Nippon, Nippon" - som betyder "Japan, Japan" - og i Osaka, hvor Japans første målscorer, Keisuke Honda, stammer fra, sprang vilde fans ud fra en bro og ned i en flod af bare glæde.
Også aviserne fylder spalterne med fodboldstof og hylder landsholdet, der populært kaldes "de blå samuraier".
- Sejr takket være ninja-strategi, skriver avisen Yomiuri Shimbun med henvisning til træner Takeshi Okadas defensive og afventede taktik, der viste sig at være effektiv mod Danmark.
Endelig er fodboldtriumfen heller ikke gået ubemærket hen over hovedet på premierminister Naoto Kan.
- Holdet har tilført hele landet energi og stolthed, siger Kan i en pressemeddelelse.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde