Japans befolkning fastholder modvilje mod OL til sommer
Står det til japanerne, bliver der ikke noget OL i Tokyo til sommer. (Arkivfoto) Foto: Charly Triballeau/Ritzau Scanpix
Charly Triballeau/Ritzau Scanpix
Langt over halvdelen af japanerne ønsker ikke at afholde OL til sommer, viser de seneste meningsmålinger.
Om lidt over to måneder, nærmere bestemt 23. juli, er der åbningsceremoni ved sommer-OL i Tokyo med et års forsinkelse grundet coronapandemien.
Men står det til værtsnationens befolkning, så aflyses åbningsceremonien og hele OL.
Mange japanere har længe været kritiske over for at huse legene midt i en pandemi, som for tiden har godt fat i især Tokyo og andre dele af Japan.
Senest er undtagelsestilstanden i Tokyo forlænget til slutningen af maj.
De seneste meningsmålinger foretaget af landets medier omkring weekenden viser, at modviljen mod OL til sommer stadig hersker i samfundet.
Avisen Yomiuri Shimbun foretog en undersøgelse fra 7. til 9. maj. Ifølge den ønsker 59 procent af befolkningen legene aflyst, mens 39 procent ønsker legene gennemført. Det skriver Reuters.
I undersøgelsen kunne man ikke svare, at man ønsker legene udskudt.
Også TBS News foretog i weekenden en meningsmåling. I den svarede 65 procent, at man ønskede legene aflyst eller udskudt.
Tallet er en smule lavere end i den undersøgelse, som nyhedsbureauet Kyodo foretog i april. Her svarede 70 procent, at legene skulle udskydes igen eller helt aflyses.
Både arrangørerne og Den Internationale Olympiske Komité (IOC) har indtil videre fastholdt, at legene gennemføres denne sommer - med eller uden tilskuere.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde