Japans befolkning ønsker ikke gæster udefra til OL
Mens Japan gør sig klar til det udskudte OL i Tokyo til sommer, har en stor del af befolkningen ikke den store lyst til at se byen invaderet af udenlandske fans til legene. (Arkivfoto) Foto: Philip Fong/Ritzau Scanpix
Philip Fong/Ritzau Scanpix
En afstemning foretaget af det japanske medie Yomiuri viser, at befolkningen ikke ønsker gæster udefra til OL.
Arrangørerne af OL i Tokyo til sommer har bebudet, at man i slutningen af marts vil træffe en beslutning om, hvorvidt man vil tillade udenlandske fans at komme til Japan for at overvære legene.
Det skyldes naturligvis coronapandemien og frygten for smittespredning.
Men står det til landets befolkning, er beslutningen let. Pandemien bør få arrangøren til at droppe planerne om udenlandske fans.
Det viser en afstemning foretaget af det japanske medie Yomiuri ifølge Reuters.
77 procent af japanerne mener ikke, der bør lukkes udenlandske fans ind for at overvære OL, mens kun 18 procent svarer, at de synes, det er godt med fans fra andre lande.
Afstemningen hos mediet viser også, at det ikke kun er udenlandske tilskuere på lægterne til OL, som man har et problem med. Det er generelt at samle fans - uanset nationalitet - på stadion eller ikke haller.
48 procent mener slet ikke, der bør være tilskuere under OL. 45 procent mener dog, at der bør være tilskuere til legene.
De olympiske lege i Tokyo løber efter planen af stablen fra 23. juli til 8. august.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker