Japans OL-værter skærer budget med 13 milliarder
Japans droppede OL-stadion og andre besparelser skærer 13,5 milliarder kroner af OL-omkostningerne i 2020.
Japans OL-værter for 2020 har skåret omfattende i budgettet, men synes stadig at være på sporet.
Japanerne droppede tidligere på måneden sit olympiske stadion, som ville være blevet det dyreste stadion i verden.
Sammen med andre besparelser betyder det, at japanerne har skåret 13,5 milliarder kroner i sit samlede budget.
Det fortæller IOC-præsident Thomas Bach på et pressemøde onsdag efter, at IOC og OL-arrangørerne havde haft møde for at drøfte ændringerne. Mødel holdt de i forbindelse med en kongres i Kuala Lumpur i Malaysia.
- Det har ikke været nogen nem beslutning for den japanske regering, men vi respekterer og forstår fuldt og helt, at i tider som disse, har man ikke lyst til at bygge verdens største stadion, siger Thomas Bach.
IOC vedtog for syv måneder siden et nyt regelsæt, som skal gøre det billigere at arrangere OL. De japanske besparelser er lavet siden da.
Byggeriet af det nye olympiske stadion vil begynde efter nytår, og ifølge Thomas Bach vil IOC fra start følge med på sidelinjen for hele tiden at sikre, at det nye stadion trods besparelser stadig bliver i topklasse.
De japanske OL-arrangører forventer at bruge i omegnen af 2,8 milliarder dollar eller 19 milliarder kroner. Til sammenligning brugte værterne i London for tre år siden rundt regnet 122 milliarder kroner.
- Vi skal have det bedste af det bedste for sportsfolk og fans. Og det er jeg sikker på, at vi vil får, siger IOC-chefen torsdag.
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker