Japansk Formel 1-grandprix er genoptaget trods uvejr
Søndagens grandprix på Suzuka-banen blev afbrudt efter to omgange, men genoptaget efter 10 minutters pause.
Søndagens Formel 1-grandprix på Suzuka-banen i Japan er igen sat i gang. Det blev genoptaget klokken 08.25 dansk tid.
I første omgang kørte racerne bag løbets safety-car. Først efter ni omgange blev løbet givet frit uden safety-car.
Da var klokken 08.42, og den danske kører for McLaren, Kevin Magnussen, lå på sjettepladsen, efter han startede i position nummer syv.
Løbsledelsen så sig tidligere nødsaget til at afbryde løbet med rødt flag efter bare to omgange på grund af kraftig regn og vand på banen.
Sæsonens 15. grandprix blev sat i gang til annonceret tid klokken 08 dansk tid, men det var bag safety-car.
Racerne nåede at køre to omgange i lavt tempo, inden løbsledelsen valgte at afbryde løbet.
Men kort efter var der ophold i regnvejret, og løbsledelsen vurderede, at det var forsvarligt at genoptage løbet.
Bliver løbet ikke gennemført, kan kørerne blive tildelt halve point ud fra den aktuelle stilling, når løbet afbrydes. Men gennemføres der mindst 40 af de planlagte 53 omgange, uddeles pointene som normalt.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker